Gamle kirkegård

 

Den Gamle Kirkegård – ”En smuk Guds have”

 

Det havde været almindeligt at bisætte de døde på kirkegårdene lige ved kirkerne i midtbyen vel ind i det 18. århundrede, men eftersom indbyggertallet voksede, kunne gudsagrene ikke længere rumme de døde, og der opstod et behov for nye begravelsessteder. Således fik den danske arkitekt Axel Bundsen (1768-1832) opgaven at indrette en ny begravelsesplads – som dengang endnu lå udenfor bymurene. Det var helstaten Danmarks første kommunale kirkegård. Omridset på denne nye kirkegård svarer til en langtrukken dråbe og viser en antik, menneskeformet sarkofag, som den findes i Mumiegrotten i Christiansenparken. Frem til i dag danner Den Gamle Kirkegård en helhed med det omgivende landskab, og den blev allerede dengang set som en velkommen berigelse af landskabshaverne, da den blev bygget fra 1810 til 1813. Den tjente som byens hovedkirkegård indtil 1872. Frem til 1953 blev mere end 25.000 mennesker begravet her.

 

Kappellet på Den Gamle Kirkegård

 

Ved indgangen til kirkegården blev et klassicistisk kappel oprettet, hvis centrum er forsynet med en kuppel og som har to sidebygninger. Kappellet symboliserer med dets mægtige indgangsporte en gennemgangsport fra den dennesidige til den hinsidige verden. Kappellet blev gennemgribende restaureret i 2001.

 

Den 2,6 ha store kirkegård med over 600 historiske gravsteder er stort set bevaret frem til i dag og regnes for en af de væsentligste mindesmærker indenfor klassicismen i Slesvig-Holsten. Et af de vigtigste gravanlæg (den eneste underjordiske grav) er den nygotiske baldakin, der spænder over et kors af familien Christiansen, og som går tilbage til en tegning af den preussiske bygmester Karl-Friedrich Schinkel.

 

Thomas Messerschmidt, kunsthistoriker, Flensborg

 

Oversættelse: Jens Christian Krause