Parkens historie

Christiansenparken, Den Gamle Kirkegård og Museumsberg

På Westliche Höhe i Flensborg, over den indre by, ligger et imponerende park- og kirkegårdsområde, der er et eksempel på en gennemført landskabsarkitektur omkring 1800. Det regnes i dag som det vigtigste borgerlige haveensemble i det nordlige Slesvig-Holsten fra oplysningstiden. Den 4,2 ha store Christiansenpark og Museumsberg er resterne af købmandsfamilien Christiansens omfattende landskabshaver fra den første halvdel af det 19. århundrede. Landets første kommunale kirkegård blev anlagt fra 1810 til 1813 midt i Christiansens haveanlæg og kaldes i dag Den Gamle Kirkegård.

Christiansenparken

Christiansens haver voksede sammen fra to landskabshaver i 1820: haven vest for Den Gamle Kirkegård, der ejedes af købmand Peter Clausen Stuhr (død 1820) og blev anlagt fra 1797 (i dag Christiansenparken), og haven, der lå øst for Den Gamle Kirkegård, som var i besiddelse af købmændene Andreas Christiansen senior (1743-1811) og junior (1780-1831), hvor Boreas Møllen af 1799/1800 stod (i dag Museumsberg og skrænten mod fjorden). Handelshuset Christiansen var førende i handelen med De Vestindiske Øer, ejede sukkerraffinaderier, handelsgårde og skibsværfter, drev oliemøller og ejede flere skibe. 

Haveanlæggene skulle repræsentere den borgerlige, oplyste stand. Naturens frie udfoldelse symboliserer i oplysningens ånd menneskets frie udfoldelse. Christiansens ejendom på Westliche Höhe omfattede et utroligt areal på mere end 25 ha mellem 1820 og 1856, men under handelshusets deroute i 1850erne blev det udstykket og bebygget. Som de mest væsentlige elementer i Christiansens tidligere haver er følgende bevaret: det repræsentative landsted (i dag er det hospice), nogle bygninger i nygotik, tre søer, et lille vandfald, en mindesten i anledning af haveudstillingen af 1874, samt to grotter. Disse to grotter – Mumiegrotten i Christiansenparken og Spejlgrotten på Museumsberg – er på hver deres måde enestående og således af stor betydning for havekunsten.

Mumiegrotten

Mumiegrotten stammer tilbage fra havens begyndelse, og blev allerede anlagt af Peter Clausen Stuhr – nok omkring 1800. I den lille grotte ligger en antik, fønikisk, menneskeformet sarkofag fra tiden omkring 400 før Kristus. Den kom muligvis til Flensborg som ballast i et handelsskib og blev opstillet som en uhyggelig attraktion i parken og indlejret i en fjeldgrotte. Sarkofagens form har muligvis tjent som forbillede for selve kirkegårdens udformning.

Spejlgrotten

Den anden grotte, Spejlgrotten, ligger syd for museet og er kun tilgængelig efter aftale. Den blev indrettet som underjordisk, ottekantet bygningsværk og her var engang ophængt 13 spejle, hvis spejlinger i det uendelige også lod det lille rum virke uendeligt stort og dermed kastede spørgsmål op om rummets og tidens endelighed og uendelighed. Selv fra universalgeniet Leonardo DaVincis hånd eksisterer planer for sådan et spejlkabinet. Hvem var arkitekten. Hvad var meningen, og hvilket formål tjente denne raffinerede havearkitektur? Vi ved det ikke, så vel som vi ikke ved, om frimurere benyttede den. Spejlgrotten blev sat omfattende i stand i årene 2008/2009.

Christiansenparken ejes siden 1992 af Flensborg By og er frit tilgængelige for alle hele døgnet – så vel som Den Gamle Kirkegård. Det kan især betale sig at besøge parken, når krokusserne blomstrer.

Den Gamle Kirkegård – ”En smuk Guds have”

Det havde været almindeligt at bisætte de døde på kirkegårdene lige ved kirkerne i midtbyen vel ind i det 18. århundrede, men eftersom indbyggertallet voksede, kunne gudsagrene ikke længere rumme de døde, og der opstod et behov for nye begravelsessteder. Således fik den danske arkitekt Axel Bundsen (1768-1832) opgaven at indrette en ny begravelsesplads – som dengang endnu lå udenfor bymurene. Det var helstaten Danmarks første kommunale kirkegård. Omridset på denne nye kirkegård svarer til en langtrukken dråbe og viser en antik, menneskeformet sarkofag, som den findes i Mumiegrotten i Christiansenparken. Frem til i dag danner Den Gamle Kirkegård en helhed med det omgivende landskab, og den blev allerede dengang set som en velkommen berigelse af landskabshaverne, da den blev bygget fra 1810 til 1813. Den tjente som byens hovedkirkegård indtil 1872. Frem til 1953 blev mere end 25.000 mennesker begravet her.

Kappellet på Den Gamle Kirkegård

Ved indgangen til kirkegården blev et klassicistisk kappel oprettet, hvis centrum er forsynet med en kuppel og som har to sidebygninger. Kappellet symboliserer med dets mægtige indgangsporte en gennemgangsport fra den dennesidige til den hinsidige verden. Kappellet blev gennemgribende restaureret i 2001.

Den 2,6 ha store kirkegård med over 600 historiske gravsteder er stort set bevaret frem til i dag og regnes for en af de væsentligste mindesmærker indenfor klassicismen i Slesvig-Holsten. Et af de vigtigste gravanlæg (den eneste underjordiske grav) er den nygotiske baldakin, der spænder over et kors af familien Christiansen, og som går tilbage til en tegning af den preussiske bygmester Karl-Friedrich Schinkel.

Thomas Messerschmidt, kunsthistoriker, Flensborg

Oversættelse: Jens Christian Krause